23948sdkhjf

Zalando lancerer shopping app i Danmark

Zalando satser nu på at fange endnu flere kunder på farten. Online modegiganten lancerer derfor en app for de danske kunder, som gør det muligt at shoppe online med smartphones eller tablet.
Det bliver mere og mere populært hos forbrugerne at kunne shoppe online med deres smartphone eller tablet, og mobil-handel er i dag i stærk fremgang. Zalando er også en del af denne voksende tendens, hvor godt og vel 38 procent af de besøgende i shoppen i årets første kvartal kom fra smartphones og tablets.

Lanceringen kommer ikke tilfældigt, for man ønsker nemlig at give kunderne mulighed for at handle i deres yndlings-onlineshop i ferien, f.eks. på stranden eller i sommerhuset.

- Flere og flere bruger deres mobilenhed til at søge og shoppe på nettet og det bliver stadig vigtigere for forbrugerne, og dermed også for os. Vores nye app til iOS og Android gør det endnu nemmere for vores danske kunder at shoppe i hjemmets trygge rammer eller når de er undervejs, fortæller Michael Lindskog, Country Manager for Danmark.

- Vi betragter mobilenheder som mere end en kanal – for os åbner der sig en helt ny shopping oplevelse og for hvad Zalando kan tilbyde vores kunder - uanset hvilken enhed de har. Vi fokuserer særligt på mobil-handel og vi har en række nye funktioner i støbeskeen, som går på tværs af desktop, apps og mobil-hjemmesiden, som dermed tillader en integreret og brugervenlig købsoplevelse.

Zalandos app blev lanceret i Tyskland i 2012, og har over 3 millioner downloads til dags dato. På det danske marked har man kunne besøge den mobile version af hjemmesiden siden 2012.

- Timingen for at lancere app’en er helt perfekt, da folk er særligt aktive på mobilen i sommermånederne, og dertil kommer den nyligt introducerede mulighed for at få sendt Zalando-pakker til én af de mange pakkebokse rundt omkring i landet – en fleksibilitet, som helt sikkert vil glæde vores kunder, når de skal shoppe i feriemånederne, forklarer Michael Lindskog.

- Indtil nu har vores kunder benyttet mobil-hjemmesiden til at hente inspiration og få det seneste modenyt. Til sammenligning har vores app en forbedret modesektion, endnu bedre produktvisning samt et mere intuitivt og dermed brugervenligt design.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141